Young woman with cup of hot beverage lying in bed

Indret dit soveværelse til god søvn

Soveværelset er et af de allervigtigste rum i dit hjem. Det er her du slapper og lader op til en ny dag. God nattesøvn er helt essentielt for et godt liv. Går du og er træt i hverdagen, kan det påvirke dine evner til at udføre opgaver og i sidste ende kan det skade dit helbred. For at opnå den bedst mulige nattesøvn, er der flere indretningsmæssige valg du kan tage.

Gør dit soveværelse til dit eget

Dit soveværelse bør være et sted, du har lyst til at være. Et sted, der indbyder til ro og til at geare ned. Lad din personlighed skinne igennem ved at vælge dine yndlingsfarver og ved at pynte med personlige genstande, der betyder noget for dig.

Det kan også være, at du har en helt speciel stil som du gerne vil vise frem. Når du føler dig hjemme i dit soveværelse, vil du automatisk føle dig bedre tilpas og have nemmere ved at slappe af.

Invester i en god seng

En god kvalitetsseng kan godt være dyr. Mange vælger at spare på denne post, men ender med at fortryde det efter noget tid. En dårlig seng påvirker ikke kun kvaliteten af din søvn, men kan også give problemer med ondt i ryggen. I gennemsnit sover man ca. en tredjedel af sit liv. Når man tænker på det, er det måske lidt nemmere at retfærdiggøre, at investere i en god seng.

Der findes mange forskellige typer af senge og madrasser. Det kan være svært at vælge den rigtige, så det er en god idé at købe din seng et sted, hvor der er et stort udvalg, du kan få god vejledning og du har mulighed for at teste sengene.

Væk med skærmene

Hvis det sidste du kigger på, inden du lægger dig til at sove, er din mobil, fjernsyn eller computer, kan det påvirke din nattesøvn negativt. Lyset fra skærmene kan forringe din nattesøvn og den stimulering din hjerne får, når du f.eks. scroller løs på de sociale medier, kan holde dig vågen i unødvendigt lang tid.

Hvis ens soveværelse er fyldt med elektronik, kan det være svært at modstå fristelsen for lige at se et afsnit af den serie, man er i gang med eller lige tjekke sin mail en sidste gang, inden man sover. For mange vil det derfor være en god idé helt at holde soveværelset skærmfrit. Man kan lade mobilen op i køkkenet og bruge et gammeldags vækkeur, kun have fjernsyn i stuen og have computeren stående et andet sted i hjemmet. På den måde bliver soveværelset også et sted, hvor man kun sover. Det træner hjernen til at slappe af, når man er i det rum og giver en god nattesøvn.

Kategorier